• I gruppesessioner med klang foregår det via et klangbad. Et klangbad er en praksis, hvor lyd bruges som redskab til at opnå afslapning og mental klarhed. 

    Jeg laver primært klangbade sammen med min kollega Sarah Margrethe, der også er uddannet klangpraktiker. Et klangbad foregår ved, at I som gruppe ligger på madrasser, og Sarah Margrethe og jeg sidder i hver ende, og spiller på klangskåle m.m. Under et klangbad starter jeg med at guide en kortere meditation eller kropsscanning, og herefter spiller jeg (eller vi) på meditative instrumenter samt synger. Du vil blive bedt om at ligge ned eller sidde i en behagelig position, lukke øjnene og fokusere på lydene. Formålet er at bringe opmærksomheden væk fra tankerne og ind i nuet, hvilket kan føre til en tilstand af dyb afslapning. 

  • Nogle oplever også fysiske og følelsesmæssige fordele ved anvendelse af klangbad, herunder reduktion af stress, forbedret søvn, lindring af angst og depression samt forøget kreativitet og mental klarhed. Effekterne varierer naturligvis fra person til person. Det kan også variere fra dag til dag. Effekterne vil dog altid have virkning på krop og sind.  

  • Mindsettet i et klangbad er "less i more". Lydene har stor virkning, og derfor ser jeg, at det er vigtigt, vi giver opmærksomhed til de små forfinede sansninger. 

  • Du behøver ikke, at have forudgående kendskab eller erfaring til lyd eller meditation. Blot være nysgerrig og åben for, hvilken effekt det har på dig.

Klangbad i Holstebro

Klangbad som eget arrangement